AI i din marketing. Og i resten af virksomheden.
Jeg bygger AI-agenter, der læser tallene, sætter kampagner op og holder orden på viden og mails. Det kan jeg også gøre for din virksomhed.

Herunder er eksempler på det, jeg har bygget for mine kunder og i min egen forretning.
Holder øje. Læser, sammenligner og siger til.
Konkurrentovervågning
Hver mandag går en agent de nærmeste konkurrenter igennem: produkter og priser på deres sites, annoncerne på Meta og placeringerne i søgeresultaterne. Rapporten siger, hvad der har ændret sig siden ugen før.
Tallene hver morgen
Gårsdagens forbrug pr. kanal, nye leads og tilmeldinger lander i teamets kanal hver hverdag. Svarer en kilde ikke, står det der, så et tomt felt ikke bliver læst som nul.
Annoncetjek
En gang om ugen holdes alle annoncer op mod regler, der er skrevet ned på forhånd: om en annonce er ved at være slidt, og om den har brugt nok til at kunne vurderes. Agenten foreslår, jeg beslutter.
Omverdensforhold
Hver morgen holder en agent øje med de forhold uden for virksomheden, der er kritiske for den, som myndighedernes rejsevejledninger for de lande, en kunde rejser til. Kun når noget ændrer sig, kommer der besked, med kildens egne ord.
Laver arbejdet. Bygget færdigt, godkendt af et menneske.
Nye annoncer
Når en kampagne er besluttet, bygger agenten den i annoncekontoen med de billeder, videoer og tekster, vi har godkendt. Den bliver oprettet på pause og går først i luften, når jeg har set den igennem.
SEO-artikler
En artikel går fra tekst til færdigt indlæg på kundens site, med SEO-titel og -beskrivelse, interne links, kategori og billede. Den lægges op som kladde, og kunden trykker udgiv.
Landingssider
Nye sider bygges i kundens WordPress efter de standarder, kundens eget team har sat for blokke, afstande, farver og billeder. De lægges op som kladde til gennemsyn.
Rapporter
Månedsrapporten hentes direkte fra annonceplatformene og bliver til en PDF pr. marked. Status midt i måneden skrives som et udkast, som jeg retter og sender.
Holder orden. Viden, møder og mails, hvor de skal være.
Produktekspert
Medarbejderne kan spørge om produkterne og får svar ud fra produktsiderne og databladene, med en fodnote ved hver oplysning. Står svaret ikke dér, siger den det. Den bliver testet på spørgsmål med kendte svar.
Struktur for kontekst
Hver kunde har en mappe med briefing, aftaler, tone og de beslutninger, der er truffet. Agenten læser den først og arbejder med én kunde ad gangen. Tal i en tekst skal kunne spores til en fil.
Fra møde til opgaver
Møderne optages og skrives ud, og en agent arkiverer dem hos den rigtige kunde med forslag til opgaver. Er det ikke entydigt, hvem mødet handler om, gemmer den ingenting.
Svarudkast
Hver morgen finder en agent de mails i en partnerindbakke, der skal svares på, og skriver et udkast til hver ud fra aftalerne med afsenderen. Agenten kan ikke sende selv.
Det gælder dem alle
Skrevet ned
Hver agent har en instruktion: hvad den må læse, hvad den må skrive, og hvornår den skal stoppe og spørge.
Læser først
De fleste agenter læser kun. Det, der kan ændre noget, venter på et ja.
Tjek
Før en kørsel tjekker agenten, at den er i den rigtige konto. Passer navnet ikke, stopper den.
Log
Alt, der bliver forsøgt i en annoncekonto, bliver logget, også det, der blev afvist.
Sådan hjælper jeg
Jeg hjælper med at finde opgaverne og bygger agenterne.
Det begynder med de opgaver, der fylder mest hver uge. Dem går vi igennem sammen, og så bygger jeg de agenter, der giver mening, med skrevne regler for, hvad de må. Bagefter følger jeg op på, om de gør det, de skal.


Dine systemer
Agenterne kobles på det, du allerede bruger: CRM, annoncekonti, mail og chat.
Skræddersyet software
Når der ikke findes et værktøj, der passer, bygger jeg det.
Meget kan klares med de systemer, der findes i forvejen. Resten bliver bygget som små programmer, der gør én ting og hænger sammen med det, virksomheden allerede kører på.
AgencyOS
Kundemapperne og opgavesystemet i ét: hver kunde har sin mappe og sit board, og pipeline, tid og fælles regler står samme sted. Agenterne på siden kører oven på det.
feedcantrack
Feed Engine Groups egen trackingplatform, som afløste et købt værktøj. Den følger hvert klik fra et website til salget hos affiliate-netværkene og siger til, hvis et site går i stå.
Datavarehus og dashboards
Dashboards bygget til det sted, de skal ses, som en kontorskærm med leads og salg, der kan læses på afstand. Næste skridt er et datavarehus, så annoncer, CRM og tilmeldinger kommer fra samme sted.
Lead-database
Samler formularerne fra tre websites ét sted, fjerner dubletter og sender leads videre. Den afløste et delt regneark.
Annonceforbindelse
Min forbindelse til Google Ads, Meta, TikTok og LinkedIn. Hver ændring kører først som en prøve og bliver logget.
Websitet
bucca.dk er bygget og bliver vedligeholdt med en AI-kodeassistent. Ændringer går live med et push.
Har du gentagne opgaver? Så kan vi se på, om en agent kan tage dem.
Det kan være en rapport, et tjek eller en indbakke. Ud fra en beskrivelse af opgaverne kan jeg som regel sige, hvad der skal til.