
Ekstern marketingchef. Nogle dage om ugen.
Rollen kaldes også ekstern CMO eller fractional CMO.
Hvem
Christian Toft Bach.
En erfaren marketingchef nogle dage om ugen, der hjælper med at gøre din marketing profitabel. Sammen lægger vi marketingplanen, og jeg sørger for, at aktiviteterne bliver orkestreret og eksekveret.
Mere om mig

København
Samarbejder i Danmark og resten af Norden.
01Rollen
Hvad laver en ekstern marketingchef?
En ekstern marketingchef har det samme mandat som en fastansat: budgettet, bureauerne, planen og tallene. Det der er aftalt anderledes, er arbejdstiden. Den ligger på en fast del af ugen, og resten af tiden kører arbejdet videre i dit team og hos dine bureauer.
I praksis sidder jeg med på ledelsesmødet, arbejder i dine egne systemer og briefer dine bureauer og freelancere.
02Arbejdet
Først planen. Så driften.
Arbejdet begynder i dine tal: hvad der bliver solgt, til hvem, og hvad det koster at hente en kunde. Ud fra det lægger vi marketingplanen sammen, som regel på to uger. Den siger hvilke kanaler der får budget, hvilke systemer der skal på plads først, og hvem der gør hvad.
Derfra driver jeg planen sammen med dit team. Vi følger op med en fast plads i kalenderen, hver uge, hver anden uge eller en gang om måneden, alt efter hvad vi aftaler, og det der virker, får mere af budgettet.
En del af arbejdet laver jeg selv, typisk annoncekonti, CRM-flows, dashboards og AI‑assistenter. Det hele bliver dokumenteret, så dit team kan køre det videre.
Sådan arbejder jeg03Hvornår
Hvornår giver det mening?
Det passer bedst, når marketing er vigtig for virksomheden nu, og ingen seniorprofil har ansvaret for den. Typisk ligger marketing i dag hos direktøren, ved siden af alt det andet, eller den er fordelt mellem et par bureauer og freelancere.
Det passer dårligere i to situationer. Har du allerede en stærk marketingchef, er det som regel specialistkompetencer der mangler, og dem kan man købe til en afgrænset opgave. Og er arbejdet mest at producere annoncer og indhold hver dag, er det den der laver det, du skal ansætte først.
04Alternativerne
Ekstern marketingchef, bureau eller fastansat?
Fire måder at få marketing ledet på, og hvad de hver især er gode til:
- Fastansat marketingchef
- Er der hver dag og bygger teamet op indefra. Det er en fuld løn og en rekruttering, der tager tid.
- Bureau
- Leverer de opgaver, det er bestilt til, og fungerer bedst, når nogen i huset sætter retningen.
- Interim-marketingchef
- Dækker en periode på fuld tid, ofte mens en stilling bliver besat, og har en slutdato fra start.
- Ekstern marketingchef
- Har ansvaret løbende, på færre dage, og arbejder sammen med dit team og dine bureauer.
Kunder.
Møbler, vin, software, en højskole og en brancheforening. Forskellige opgaver, samme bidrag: at få marketing til at hænge sammen og blive eksekveret. Samarbejder fra 6 måneder til 4+ år.
Presseomtale. Danske og internationale medier.
Skal vi tage en snak? Mail, telefon eller en kaffe på Nørrebro.
Én samtale om hvor din marketing står i dag, og hvad der skal ske først.












