GuideWeb og e-handel

WordPress

Hvad det er

WordPress er open source-software til at drive et website. Det installeres på hosting I selv vælger, og det vedligeholdes af en I selv udpeger.

Hvad det er godt til

Der findes et plugin til næsten alt, og de fleste af dem har haft et årti til at blive modne. Editoren har jeres næste medarbejder som regel brugt før, så der skal ikke en oplæringsuge til før nogen kan publicere. Og indholdet ligger i en database I selv ejer og kan tage med jer.

Hvad det koster at eje

Opdateringer er en løbende opgave, som en bestemt person skal have ansvaret for. Kernen og de enkelte plugins opdaterer i hver sin takt, og én dårlig kombination kan lægge sitet ned. Sikkerhed er samme opgave; et site der ikke bliver patchet, bliver fundet på et tidspunkt. Den udgift er nem at overse, indtil den måned hvor noget går galt. Ydelsen falder også i takt med at plugins hober sig op, så stakken skal luges en gang om året, typisk af en udvikler på fast aftale eller en teknisk profil i huset.

Hvornår det passer dårligt

Det passer dårligt hvis ingen i virksomheden kan sætte navn på den der kører opdateringerne, for uden den person er der ingen der holder sitet kørende. Det samme gælder et site på tyve marketingsider og en blog, som bliver drevet af serversoftware og en database, hvor statiske filer kunne have gjort det samme arbejde. Og forsvinder det bureau der foreslog det, ved lanceringen, lander den løbende opgave hos jer selv fra måned to.

Hvor det passer ind

WordPress er som regel det system der allerede er der, så spørgsmålet er oftere hvad der taler for at skifte. Webshop kommer som et plugin, så shop og site deler én vedligeholdelse, og det kan være både en fordel og en ulempe. Det overlap man tit ser, er page builders: et arvet site har ofte to eller tre, som hver overlapper editoren halvt, og hver af dem er endnu en ting der skal opdateres.

Min erfaring

Når jeg overtager et WordPress-site, er det første jeg spørger om, hvem der har kørt opdateringerne, og det er ofte dér det er gået skævt.

Relateret

Alle 25 systemer