Arbejdet der kører mens jeg er væk
Jobbet
Før ventede rutinearbejdet på at jeg var ved computeren. Tilbagevendende rapporter og tjek kunne først køre når min maskine var åben, og et langt job døde når laptoppen blev klappet i. Nu kører rutinerne efter et skema i skyen, længere jobs fortsætter efter jeg har forladt skrivebordet, og jeg følger med fra telefonen.
Systemerne der indgår
Der er et skema i skyen, som starter assistenten uden at min maskine skal være tændt. De systemer den kommer til, er dem den i forvejen arbejder i på en almindelig dag: projektsystemet, hvor forslaget til mandagens kø ligger klar før jeg sætter mig, og affiliate-dataene hos Feed Engine Group, hvor aflæsningen af trends på tværs af programmerne kører efter sit eget ur. Ingen af systemerne får nye adgange fordi jeg er væk.
Sådan virker det
Arbejde passer til skemaet når det kan beskrives helt før det kører, og når det lander som noget der kan efterses: en rapport, et udkast, et forslag, en diff. Der bliver ikke sat noget på skema som ikke først er kørt med mig ved siden af og læst grundigt igennem; første gennemløb sker i hånden, og skemaet får det andet. Hvert job der kører uden opsyn, afleverer sit resultat og stopper der. At sende og at offentliggøre bliver hos mig. Telefonen bruger jeg til at læse og svare: et job der støder på et spørgsmål, sætter sig selv på pause og spørger, og svaret sætter det i gang igen. Jobs der kræver dømmekraft midtvejs, passer ikke til det her, og det samme gælder alt der ikke kan gøres om. Kundernes systemer får kun arbejde mens jeg selv er med.
Hvor det går galt
Risikoen ligger i læsningen. Det der lander efter et skema, lander med et færdigt udseende, og noget der ser færdigt ud, virker overbevisende: en rapport bygget på et forældet input læses lige så glat som en bygget på et frisk. Det der holder det nede, er at hvert skemalagt job starter med at oplyse hvilke input det har brugt og hvornår de sidst blev opdateret, og en rapport der ikke kan vise sine kilder, bliver ikke læst. Og så er der en grænse der er værd at sige ligeud: der kan produceres mere end før, men ansvaret ligger stadig hos den samme person.
Hvornår det passer dårligt
Det passer dårligt hvis resultatet ville nå nogen udenfor uden at et menneske har været imellem; intet af det der kører uden opsyn, har en send-knap. Det passer også dårligt når jobbet kræver adgange man ikke ville give en underleverandør der arbejder alene, og for mig betyder det hvert eneste produktionssystem hos en kunde. Og det passer dårligt når arbejdet ikke én eneste gang er blevet gjort med nogen ved siden af.
Min erfaring
Jeg tager gerne de timer arbejdet kører uden mig, men jeg læser alt hvad det leverer, før jeg kalder det færdigt, for det ser færdigt ud uanset hvad.