GuideMåling og attribution

Single source of truth

Definition

En single source of truth er ét aftalt tal for hver ting virksomheden styrer efter, og ét system der på forhånd har ret når to rapporter er uenige. Alle andre tal afstemmes mod det.

Sådan kender du den

Man har én når månedstallet kan bestilles uden at nogen behøver sige hvis udgave der menes. Tallet har en navngiven ejer, og definitionen står skrevet ned, også de kedelige hjørner som refusioner og datoen for hvornår en deal tæller. Og forrangen er afgjort på forhånd, så når CRM’et og shopsystemet er uenige, ved alle allerede hvilket af dem der gælder. For omsætning er det som regel økonomifunktionen der har det gældende tal, og hvert dashboard afstemmes mod det med faste mellemrum. Hvor stort gabet var, bliver noteret hver gang.

Hold øje med

Det tydeligste tegn er de første minutter af ledelsesmødet. Går de med at finde ud af hvilket omsætningstal der er det rigtige, betaler mødet hver måned for en definition der mangler, og prisen er de beslutninger der ikke blev nået. Et andet tegn er det dashboard alle citerer. Spørger man hvornår det sidst blev holdt op mod økonomifunktionens tal, er svaret tit længe siden, og nogle gange er det aldrig. Det svar er i sig selv en vigtig oplysning. Selv begynder jeg som regel her i et nyt engagement, for CAC og alle budgetbeslutninger længere nede arver det omsætningstal der blev valgt under dem.

Spørgsmålet du stiller

“Når de her to tal er uenige, hvilket af dem gælder så?”

Relateret

Alle 54 ord