Den måned værktøjet gik i stykker
Jobbet
Jobbet er tidsregistrering. Hver arbejdstime hører til et kundesamarbejde, og fakturaerne bygger på det der er registreret. I mange år krævede det kun et abonnement på et kommercielt værktøj: man startede timeren, stoppede den igen og tænkte ikke mere over det. Så holdt appen op med at virke, og det oplagte næste skridt lå lige for: en ny leverandør, en flytning og endnu en brugerflade at lære.
Systemerne der indgår
Det ene system var det gamle værktøj, som stadig havde flere års historik liggende bag sit API. Det andet var mit eget projektstyringssystem, som jeg selv har bygget, og som allerede kendte hver kunde og hver åben opgave. Assistenten arbejdede i begge to: den eksporterede hele historikken ud af det første og byggede tidsregistrering ind i det andet.
Sådan virker det
Eksporten kom først, mens kontoen stadig svarede: posteringer, varigheder, datoer og kundereferencer, lagt over i filer jeg selv ejer. Derefter fik projektsystemet en lille tilføjelse, en timer og en tabel med tidsposteringer, hvor hver postering hører til en opgave, og opgaven i forvejen hører til en kunde. Fakturaudkastene bliver lavet ud fra den kobling. Det blev et lille byggeri, fordi alt det der skulle til, allerede fandtes. Det er nok det mest interessante ved det: et lille internt værktøj koster så lidt i dag, at regnestykket mellem at købe og at bygge selv ser anderledes ud end for få år siden. Og timerne ligger nu et sted hvor assistenten kan slå dem op, lige ved siden af det arbejde de hører til.
Feed Engine Group, hvor jeg er medejer, har af samme grund skiftet et kommercielt affiliate-trackingprodukt ud med sit eget, så gruppen selv ejer sine data. Assistenten arbejder direkte i det: den opretter nye programmer, læser trends på tværs af dem alle og skriver udkast til mails til affiliate-partnerne ud fra tallene.
Hvor det går galt
Der følger to risici med mønstret. Den første ligger i eksporten. Det gamle system svarer kun indtil kontoen udløber, så afstemningen skal ske mens det stadig svarer: de eksporterede totaler bliver tjekket mod kildens egne tal, og enkelte poster bliver efterset i stikprøver, før noget bliver lukket ned. Den anden er den løbende omkostning. Når det kun er én person der vedligeholder det, venter en rettelse på hvad den person ellers har i kalenderen den uge, der er ingen leverandør at ringe til, og roadmappet er det man når at lave. Begge dele er prisen for at kunne komme til sine egne data.
Hvornår det passer dårligt
Mønstret passer dårligt når leverandørens produkt virker og eksporterer rent når man beder om det; det her byggeri blev kun til fordi værktøjet gik i stykker. Det passer også dårligt når flere mennesker bruger værktøjet hver dag, for én person kan ikke love et team at det altid er oppe. Og det passer dårligt hvis der ikke findes et system at bygge ind i. Skal man rejse en hel platform for at huse en timer, er det byggeriet der bliver det dyre.
Min erfaring
Timerne har ligget i mit eget system lige siden, og går noget i stykker næste gang, er det mig der retter det.